Frank Szymanski var den bedste teamspiller man kunne finde, I årene hvor han var anfører for Notre Dame’s professionelle fodboldhold benyttede han altid enhver lejlighed til at fremhæve sine medspillere.

Når han efter en kamp blev interviewet af pressen og fik spørgsmål til sine scoringer, pegede han altid på de medspillere der havde lagt bolden frem til ham. Aldrig nogensinde tog han æren alene. Og aldrig fremhævede han sig selv som noget særligt.

En dag skulle Szymanski deltage som vidne i en retsag, og dommeren benyttede lejligheden til at stille ham nogle ekstra spørgsmål. Først spurgte dommeren: “Er De på Notre Dame’s fodboldhold i år?” og Szymanski svarede: “Ja, hr. Dommer”. Så spurgte dommeren “Hvad er deres position på banen” og Szymanski svarede: “Jeg er anfører for holdet, hr. Dommer”.

Og dommere spurgte videre: “Er De en god anfører?” Szymanski vred sig lidt i sædet, men sagde så med fast stemme: “Jeg er den bedste anfører Notre Dame nogensinde har haft, hr. Dommer!”

Træneren, Frank Leahy, som også var tilstede i retssalen var forbløffet. Han havde aldrig før hørt sin spiller tale sådan om sig selv. Szymanski var jo tværtimod kendt som den meste beskedne spiller af dem alle.

Efter retsagen trak han Szymanski til side og spurgte ham hvorfor han havde sagt det. Hvorefter Szymanski svarede: “Jeg hadede at gøre det, Træner, men jeg havde jo sværget at sige sandheden, da jeg sad i vidneskranken…”

Jeg synes at det er en af de bedste historier om selvværd jeg nogensinde har hørt. Frank Szymanski behøvede ikke at gå og fortælle Gud og hver mand hvor god han var, fordi hans handlinger sagde præcis det. Faktisk kan man sige, at hans handlinger talte højere end nogen ord kunne have gjort. Hans handlinger råbte det ud til alle der så ham.

Men er det egentlig ikke sådan for os alle? At vores handlinger taler højere end vores ord? Og at når vi virkelig har det, behøver vi måske ikke at tale så højt om det. Et gammelt engelsk ord der antyder god sammenhæng mellem ord og handling er Walk your Talk, eller på dansk: Lev det du taler om! Hvad er din filosofi egentlig værd, hvis den ikke virker på arbejdspladsen, i Netto, i trafikken og ved middagsbordet?

Klik her og se den bedste bog om Walk your Talk på Saxo.com

Fordi uanset hvordan du vender og drejer det, så er du et utrolig værdifuldt menneske. Og selvom der er tidspunkt hvor det måske ikke opleves sådan, så besidder du omfattende ressourcer og vidunderlige evner i en kombination, der i hele universets tid aldrig er set magen til før.

Men det er kun når du udtrykker disse ressourcer og evner at andre mennesker har glæde af dem. I sidste ende bliver vi alle målt på vores evne til at omsætte vores tanker til handlinger.

Hvad mener du? Er det nødvendigt at slå om sig med store ord når talen falder på en selv, eller er det ok bare at handle og at vide det selv? Skriv en kommentar…

Forestil dig en lang række af togvogne der kører forbi mens du holder og venter ved bommen ved overkørslen. Først kommer der et eller flere lokomotiver der skal trække læset, og dernæst en tilsyneladende uendelig række af togvogne, der bare bliver ved og ved…

På et tidspunkt får du, som altid, øje på den sidste togvogn og kan begynde at tænke på at køre videre – men før du gør det så stop lige en halv! Hvad nu hvis alle de togvogne symboliserer de timer du hver eneste uge får til rådighed til at skabe glæde og fremgang i dit liv – 168 vogne for at være helt præcis.

Ville det så ikke være rigtigt at hævde at kvaliteten af dit liv er lig med det indhold du hver uge fylder i de enkelte vogne? Du har sikkert, som alle andre, nogle drømme og ambitioner som du kunne tænke dig at realisere, men husker du at fylde dem i nogle af ugens togvogne?

Hver søndag aften får du en togstamme med 168 nye togvogne forærende. Og hvis du er som de fleste med familie, job og fritidsinteresserer så er en del af dem sikkert fyldt op på forhånd. Dem har du fyldt op på forhånd ved at forpligte dig til en bestemt livstil, og det er DIT VALG.

Men de er ikke allesammen fyldt på forhånd! Og hvis du oplever at de er, så husk på hvem der bestemmer hvad der skal være i dine togvogne. Hvis du vil have noget nyt i dit liv, så må du fylde det ind mens vognen stadig er tom (eller tage noget andet ud)! Ikke først hvis der bliver tid til overs – for det gør der aldrig.

Der kommer omkring 4000 af disse togstammer med 168 vogne i din tid. Det kan synes uendeligt når du tænker over det på den måde, men hvis du er fyrre år er halvdelen af dem allerede kørt.

Hvad kunne du godt tænke dig at fylde mere af i dine togvogne? Hvad skal være din gyldne togvogn? Den vogn i rækken som ingen anden end dig kan fylde noget i? Og som du kan fylde op med lige præcis hvad der passer dig? Hvad vil du gerne have mere af i dit liv?

Hvis du ikke skal gøre dette, hvem skal så? Skriv en kommentar…

For et stykke tid siden hørte jeg om et »Usynligt Hegn« som skulle kunne holde din hund inde i haven. Hegnet består af fire ultralydsendere der hver udsender en smal stråle af højfrekvent lyd som mennesker ikke kan høre, men som irriterer hunde til vanvid. Senderne placeres i hvert hjørne af haven, så hver stråle dækker en side af haven.

Så snart hunden kommer ind i lydstrålen piver den højlydt og trækker sig tilbage. Dette vil den gøre nogle gange indtil den lærer ikke at gå videre i den retning. På det tidspunkt er det, at gå hen til yderkanten af haven nemlig blevet forbundet med stort ubehag, hvorfor hunden selvfølgelig holder op med at gøre det. Forsøg med »Det Usynlige Hegn« har endda vist, at man efter et stykke tid helt kan fjerne senderne uden at hunden går ud.

Hunden er blevet programmet til at holde sig inde i haven…

På samme måde programmeres vi mennesker også til at holde os indenfor »hegnet« med hensyn til vores personlige drømme om frihed, velstand og livsstil. Vi lærer at videreføre en slags »kulturel programmering« hvor det at gå udenfor »haven« bliver forbundet med ubehag. På den måde lever de fleste langt under deres potentiale, og får slet ikke det ud af livet de kunne.

Men hvorfor nu denne historie?

Fordi det er en af de bedste forklaringer på hvordan negative tanker og begrænsende overbevisninger virker i vores liv. Mange mennesker ønsker et bedre liv end det de kan finde »indenfor« hegnet, men bliver skræmt fra vid og sans når de søger at gå ud af de vante omgivelser. Ikke fordi det vi finder derude nødvendigvis er skræmmende, men fordi mange af os fra barnsben programmeres til ikke at »gå ud af haven«.

Nogle skræmte mennesker går endda så vidt, at de udvikler en negativ »historie« om dem der ikke lader Det Usynlige Hegn begrænse sig. De fortæller at det er umoralsk og advarer andre mod at gå udenfor hegnet. Alt sammen for at slippe for at konfrontere deres egen frygt og måske opdage, at deres egne undskyldninger for ikke at leve livet fuldtud, slet ikke holder fordi hegnet forlængst er taget ned.

Spørgsmålet er hvor dit usynlige hegn på de forskellige livsområder er placeret. Den nemmeste måde at finde dem er måske i virkeligheden ved at lægge mærke til i hvilke situationer du bliver utilpas, når mennesker taler om deres drømme…