For en del år siden havde jeg en klient som havde svære kroniske smerter efter en trafikulykke hun havde være involveret i. Hendes indledende spørgsmål var ‘Kan NLP afhjælpe mine smerter?’
På det tidspunkt havde jeg nogle år tidligere taget min NLP Practitioner hos Neuro Energetics i USA, og i den sammenhæng lært nogle spændende teknikker som måske kunne hjælpe min klient.
Jeg synes at smerte er et spændende område at arbejde med. Smerte opleves nemlig vidt forskellig fra person til person, og den kan fylde meget eller lidt i en persons liv afhængig af hvordan kvaliteten af resten af ens liv er. Endvidere kan smerte være effektiv kommunikation fra kroppen om at der enten er noget galt eller at noget skal ændres. Dette er vigtigt at have i baghovedet når man hjælper mennesker af med smerter.
På et tidspunkt i processen begynder jeg at hjælpe klienten til at afgrænse hendes oplevelse af smerten – hvor og hvornår hun har den og hvor og hvornår hun ikke har den. Dette for at vise hende at det ER muligt for hende at være smertefri. Jeg har til dato endnu ikke oplevet nogen som, når det kom til stykket, ikke havde væsentlig mere tid uden smerte end med smerte. Dette er vigtigt fordi vi i NLP betragter tiden uden smerte som en ressource.
Så ændrede vi smerten fra at være en følelse til at være et billede. Her starter jeg med spørgsmål til smertens karakter – om det er en dunken, en trykken, en brænden eller en stikken, hvorefter jeg spørger ind til smertens visuelle kvaliteter. Dette hjælper klienten til at SE smerten snarere end at føle den. Tilsidst bruger vi ‘kædeankre’ til flytte billedet ud af kroppen og hen til et mere hensigtsmæssigt sted.
Kan kroppen på denne måde lære IKKE at føle en konkret smerte? Yes, det kan den afgjort! Det har man kendt til i mange år når folk er i trance. Helbreder teknikken selve skaden? Godt spørgsmål. I denne klients tilfælde havde kirurgerne nogle år tidligere lappet hende sammen så godt de kunne, så der var jo ikke længere noget galt – bortset fra smerten som altså ødelagde hendes livskvalitet.
Efter 4-5 sessions hvor vi arbejdede på forskellige smerter forskellige steder i kroppen, fortalte klienten at hun nu var smertefri det meste af tiden. Hendes arbejdsplads som betalte for ‘behandlingen’ syntes at det var herligt at se hende lyse op og begynde at trives igen – og det syntes hun også selv…
Du finder en mere specifik beskrivelse af teknikken i bogen ‘Mere Inspiration’. Klik her for at se bogen.
Kunne du tænke dig at lære selv at kunne udrette den slags ‘mirakler’ og mere, så tjek den NLP Practitioner & Coachuddannelse, der starter den 24. september i København.
Hvad mener du? Har du også oplevet ‘mirakler’ med NLP? Eller noget der ligner? Skriv en kommentar…



Nulstilling af password