Tænker det netop er der KAMPEN vækkes og holdes ved lige – I søgen efter deleteknappen. For den findes ikke, sket er sket og det er hvad det er. Mange stressfulde situationer eller livsepoker fremspringer netop af, at ville lave virkeligheden om. Det eneste vi kan lave om er vores måde, at opfatte virkeligheden på, provokerende nok vælger du selv hvor meget div. oplevelser skal fylde. Husk at leve på grund af og ikke på trods af =) vælg at brug din historie som din drivkraft til, at nå det du vil. If you want something – go get it!
Ja der sker en programering i barndommen/ungdommen og forsat i voksenlivet – det er din historie! OG du er IKKE din historie. Fordi du ubevidst har lært X i din opvækst, betyder det IKKE at du IKKE kan handle i retning af Y, når du bliver bevidst om, hvad der holder dig tilbage fra at skabe. Endda kan din tidlige læren og senere accept om X, blive din aller største drivkraft mod Y.
Se på hvad det giver dig, at blive i den rolle der fortæller dig, at man ikke kommer af med sine traumer? Gør det dig godt, set i lyset af hvor du gerne vil hen? Eller holder det dig fast?
Traumerne vil være der som en del af din historie – og det kan du enten bruge til at skabe det du virkelig ønsker eller til at blive hvor du er – valget er dit og kun dit. Smerte er en del af livet, men det at lide er et valg.
Rigtig mange positive tanker til dig jer og til alle jer andre derude – Anina Fryd

Tak for din kommentar. Jeg kan godt huske dig ;-)

Måske skal man ikke nødvendigvis af med dem, men med tiden uddrage sine personlige læringer af dem af positiv art. Nogle læringer er med til at give en ideer til hvor man skal hen, mens andre er med til at give en ideer til hvor man ikke skal hen. Begge dele er vel egentlig med til at markere den vej man skal gå.

Jeg oplever gennem mit arbejde med personlig coaching og terapi, at folk godt kan slippe følelsen i traumerne når de har uddraget læringerne og helet de involverede parter. På den måde bliver oplevelsen noget man ikke længere kan føle på den oprindelige måde – sommetider ender det endda med at blive noget man påskønner.

Hvad med at gentage Silvakurset?

Bedre og bedre
Pete ;-)

Hilsen

randi