fbpx

Gode og dårlige undskyldninger

Mange mennesker bruger nytåret til at gøre status og sætte nye mål. Og hvis du er som så mange andre, er der formentlig en del af forrige års mål, du ikke har nået (endnu).

Det er selvfølgelig OK ikke at nå sit mål hvis man har en god undskyldning. Men det er ikke OK ikke have nået det, og kun have dårlige undskyldninger. Det værste er at vide, at man sagtens kunne have gjort det, hvis bare man havde rejst sig fra lænestolen.

Måske er der bøger du for et år siden lovede dig selv at læse. Måske er der kurser eller rejser du lovede dig selv at tage på. Måske er der kilo du lovede dig selv at smide. Drømme og nytårsfortsætter kan være så mange forskellige ting. Måske endda projekter du lovede dig selv at gøre færdige.

Ligeledes kan der være utallige grunde til, at vi ikke når det vi sætter os for. I det følgende vil jeg tillade mig at skære alle disse grunde over en kam, og blot kalde dem »undskyldninger«. Her er først nogle af de dårlige…

Jeg har ikke tid
Tid er en fantastisk elastisk ting som under visse omstændigheder kan strækkes meget langt. Dette er en udpræget dårlig undskyldning, for du har sikkert i løbet af året brugt tid på at se ligegyldige udsendelser i fjernsynet, læse ligegyldige avisartikler og være sammen med ligegyldige mennesker til ligegyldige begivenheder. Om du har tid til det vigtige eller ej er altid et spørgsmål om prioritering – din prioritering.

Jeg har ikke råd
Det er utroligt hvad folk ikke har råd til, når de altid bruger alt hvad de har. Det værste jeg har hørt i denne sammenhæng er, når folk ikke har råd til personlig udvikling. Hallo, vi har et af verdens bedste bibliotekssystemer som ydermere er gratis. Men for de samme mennesker er der altid råd til smøger, byture, ugeblade og andet ligegyldigt. Duer heller ikke. Igen et spørgsmål om prioritering.

Jeg kan ikke
Det er utroligt hvad man ikke kan hvis man ihærdigt ikke prøver. Næsten uanset hvad du drømmer om, er der en eller anden, et eller andet sted, der først har gjort det og derefter skrevet om det. Hvis du læser deres historie opdager du hurtigt, at de heller ikke »kunne« da de startede. Ikke at kunne er ikke en forhindring. Det er der vi alle starter. Endnu en klar »ommer«.

Gode undskyldninger
Kan der komme noget i vejen som virkelig er en god undskyldning? Selvfølgelig! Men igen, tænk godt over det, og lad ikke en dårlig undskyldning, stjæle dit livs største drømme. Her er et par gode undskyldninger, som vidner om at man trods alt mener det alvorligt.

Det tog meget længere tid end jeg troede, men jeg arbejder stadig ihærdigt på det, er nået langt og skal nok nå det. Sådan! Tillykke med de sikkert mange gode læringer du har fået undervejs. Det er dem det hele handler om.

Min mor blev meget syg, og i tre måneder valgte jeg at passe hende helt alene. Wauw! Tillykke! Du er et godt menneske der nok skal blive til noget. Du har hjertet på det rigtige sted. Lad os så se at komme i gang!

OBS: Har du nogle undskyldninger, du har tilladt at hindre dig i at nå visse mål, så brug kommentarfeltet herunder til at dele dem med os andre. Vi er her alle for at lære noget…

Læs arbejdsbogen om hvordan du når dine mål:

E-bog: Din Personlige Vej til SUCCES
Er du sulten efter succes men ved ikke rigtigt hvordan du gør? Denne succesmanual kan hjælpe dig til at gøre dine drømme til virkelighed.
Pris: kr.139.00

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få 38 ideer til personlig udvikling:

Kommentarer

  1. Hej Pete,
    Jeg læste et indlæg her http://www.antphilosophy.com/jeg-ejer-stort-set-ingen-aktiver/ hvor du skriver noget om at have en lille passiv indtægt på at bibleoteker har dine bøger til udlån.

    Jeg ville så lige høre om hvordan det forgår?

    Jeg mener når man har skrevet en bog, hvordan får man så bibleotekerne til at tage den ind, og hvor meget indtægt er der i det?

  2. Hovsa Thomas. Det er da laaang tid siden du har skrevet denne kommentar…

    Projektet starter med at du skriver en bog af et vist omfang da du får flere penge for en »stor« bog end for en »lille«. Mine bøger er alle på ca. 200 sider og jeg har selv betalt trykningen.

    Når bogen er udgivet sender du den til Bibliotekscentralen og beder om en »Lektørudtalelse«. Det er den omtale der ender med at stå sammen med bogen i bibliotekernes database.

    Hvis udtalelsen er god køber bibliotekerne uden videre et pænt antal af bogen. Hvis den er knap så god køber de den kun hjem på bestilling.

    Med mine foreløbigt 4 bøger har jeg hver gang bedt alle jeg kender om at gå på biblioteket og bestille den hjem – bare for at være sikker…

    Hvis du ønsker at oprette dit eget forlag, kan du gøre det via Bibliotekscentralen. Det koster ikke noget.

    God fornøjelse med projektet
    Pete 😉

Skriv kommentar

*

Accès des membres - Login

Oublié votre mot de passe ?

Rejoignez-nous

Réinitialiser le mot de passe
Veuillez entrer votre email. Vous allez recevoir votre nouveau mot de passe par email.