fbpx

To måder at forandre sig på

Har du tænkt på hvordan det kan lade sig gøre, at mennesker i gennemsnit kan synge med på tusindvis af sange, uden nogensinde at have set teksterne? Kan du f.eks. ikke synge med på Beatles Let It Be, Kim Larsen’s Kvinde Min eller måske endda Aqua’s Barbi Girl?

Det utrolige er at langt hovedparten af alle de sange vi kan, har vi aldrig set teksterne til. Vi har lært dem ved at høre dem igen og igen. Hver gang har vi samlet lidt af teksten op og efter et stykke tid kunne vi hele sangen. Endda på en måde så vi formentlig vil kunne den resten af livet.

Det er den ene af de to måder vi lærer nye ting på – gennem repetition. Vi oplever tingene igen og igen, og stille og roligt siver de ind, og bliver en fuldt integreret del af os. Det er formentlig sådan vi har lært langt hovedparten af alt hvad vi ved og kan.

Den anden måde kender vi sikkert også alle sammen. Måske gider vi ikke bruge sikkerhedssele når vi kører bil, men pludselig er der en vi kender, som kommer slemt til skade, netop fordi han ikke brugte den, og det virker så stærkt på os at vi fra da af altid bruger sele.

I NLP kalder vi den anden måde for en Significant Emotional Event (SEE), eller på dansk en traumatisk begivenhed. Denne type oplevelser er den hurtige læremester af de to, men problemet ved dem er, at de skal være overraskende og farlige eller ubehagelige for at virke.

Efter at have coachet mange hundrede mennesker vil jeg sige, at da man ikke bevidst kan påføre sig selv den hurtige (ligesom man heller ikke kan kilde sig selv), og den langsomme alligevel i længden virker bedst, hvorfor så ikke bare bruge den?

Den eneste ulempe der er ved den langsomme er – at den er langsom. Og du vil jo gerne have at tingene sker hurtigt, er det ikke rigtigt? Alle vores drømme skal helst ske nu eller senest i eftermiddag – det er jo sådan vi oplever det på film.

Men på film bliver alt det hårde arbejde der ligger imellem drøm og virkelighed altid sprunget over, og man ser hovedpersonen nå målet en halv time efter han har fået ideen. I dit eget livs film sker tingene heldigvis på en mere hensigtsmæssig måde. God fornøjelse på rejsen…

10 små ting du kan gøre for at ændre dit liv:
– Læs 10 sider om dagen i en bog om personlig udvikling
– Lyt til CD’er om personlig udvikling når du kører bil
– Sig til dig selv i spejlet “Jeg kan li’ mig selv” 100 gange hver dag
– Tænk hver morgen på 5 ting du glæder dig i løbet af dagen
– Tænk hver aften på 5 ting du er glad for/stolt over at have gjort
– Smil til de første 2 fremmede mennesker du møder hver dag
– Syng en glad og opmuntrende sang i badet hver dag
– Stil en kande vand frem om morgenen og drik den i løbet af dagen
– Tag elevatoren hvis du bare skal et par etager op (du får lidt motion)
– Smid bare én gammel ting ud hver dag, tag den med når du går ud

Hvad mener du om dette? Har du et bud på en ganske lille ting, som er let at gøre, og som på sigt vil kunne forandre en persons liv? Skriv en kommenter…


Tilmeld dig her og få Ebogen 'Din Personlige Vej til SUCCES' (værdi 139,-) gratis:

Kommentarer

  1. Hej Pete.

    Det er nogle rigtig gode råd du her giver.

    Men som Jim Rohn siger – Det er nemt at gøre, og det er lige så nemt ikke at gøre.
    Flere af dem er jeg heldigvis daglig bruger af.

    Og det virker!

    Den eneste jeg ikke rigtig kan se fornuften i, er den med elevatoren.

    Er det for at gøre en lidt gladere når man ikke skal tage trappen?

    Kh Vivi

  2. kære pete andersen..

    jeg har et spørgsmål til dig..

    vi er nogle stykker som diskutere om hvor vidt man kan ændre sig igennem livet, jeg mener at man ændre sig mange gange fra barn til teen fra teen til voksen og hvad der ellers kommer af udfordringer i livet. min modpart siger at man kun kan forbeder sig i livet, og det mener jeg jo ikke jeg mener ikke at man kan forbeder sig på noget man ikke hvad er. som fx jeg ændret mig da jeg blev mor da der sker så meget men jeg forbedret mig ikke det gøre jeg da igennem tiden da man lære hen af vejen hvad det vil sige at være mor. jeg kan jo ikke forbeder på noget jeg ikke hvad er. men jeg ændre mig eller forandre mig fra at ikke mor til at mor… og så kommer forbedringerne hen af vejen…

    kan du give os svaret på hvem der har ret..

    venlig hilsen en god diskutions gruppe..

  3. Hej Annette

    Det simpleste svar er egentlig dette:

    Hvis du tror du kan så kan du, og hvis du ikke tror du kan så kan du ikke…

    Der er primært to måder at forandre sig på: Gennem Betydelige Følelsesmæssige Oplevelser (typisk traumer) og gennem repetition af den nye adfærd indtil den føles naturlig og kommer spontant.

    Det er ikke nemt at påføre sig selv BFO’ER da overraskelsesmomentet er vigtig. Men man kan sagtens repetere en ny adfærd gennem rollespille, visualisering og mental træning…

    Måske handler det i virkeligheden om hvorvidt vi ØNSKER at forandre os. Det går jo som regel “meget godt” og så er vi “nogenlunde tifredse” = nul motivation til forandring. Kender du det?

    Mange hilsner
    Pete 😉

  4. Hej Pete.
    Tak for meget godt materiale.
    Jeg bruger selv dagligt flere af de “10 små ting du kan gøre for at ændre dit liv”. Og det virker på mig og det virker på mine omgivelser.
    Forslag : Den med elevatoren kan skiftes ud med :
    “Hav altid friske blomster indenfor rækkevidde”.
    Det får smilet frem på dine egne læber og på dem som du deler tilværelse med – på jobbet såvel som hjemme.
    Lige nu koster et bundt påskeliljer 10 kr – de er smukke og er forårets budbringer.

    Nyd foråret.

    Med venlig hilsen
    Anni Juul Jensen

Speak Your Mind

*

Accès des membres - Login

Oublié votre mot de passe ?

Rejoignez-nous

Réinitialiser le mot de passe
Veuillez entrer votre email. Vous allez recevoir votre nouveau mot de passe par email.